"Fodtransplantation"

- skal ikke tages helt bogstaveligt. Men mine støvlesokker, læs her, kan jeg ikke undvære.  Og når selv stopningerne begynder at gå i stykker ....

..... så må der mere drastiske midler til.

Færdig - og klar til nye gåture.

Strikkefakta: Sisu fra Sandnes Garn, strikket med to tråde på pinde nr 4.

Sokker med forhindringer.

Endelig skulle jeg prøve at strikke med mit egenfarvede garn, læs her. Det skulle blive sokker. Jeg regnede med, at der kunne blive et par af det "ensfarvede" lilla og mørkegrønt. Helt ensfarvet var det jo ikke, for der er lyse partier i garnet, hvor farven ikke rigtig er trængt ind. Jeg blev positivt overrasket over, hvor pænt det blev med de lyse nister. 

Hvad der derimod overraskede negativt var, at det grønne garn slap op inden jeg var færdig,  og da der ikke findes noget garn mage til i hele verden måtte jeg jo finde på noget.

Jeg strikkede så med grønt garn fra den færdige sok i håbet om, at jeg kunne afslutte med det lilla.

Det gik heller ikke så godt.

Altså måtte jeg strikke færdigt med det blå/lilla garn.

De er ikke verdens smukkeste sokker, men de er i hvert fald ens. Og de blå tæer ses ikke, når man har sko på!

Lærdom: Vej først garnet og del ind i to ens portioner. Strik fra tå og op, så må man måske slå sig til tåls med et par korte skafter. Alt det vidste jeg jo godt i forvejen, jeg var bare for ivrig og stolede på min dømmekraft. 

Strikkefakta: garn 75% uld, 25% polyester, superwashbehandlet. 

strømpepinde nr 2.

Strik til velgørenhed.

Theas svigermor Kamma leder en gruppe "nørklere" i Røde Kors' regi. På møderne kan man vælge garn og tage med hjem og strikke børnetøj efter fastlagte mønstre. Garnet er noget som folk har afleveret til Røde Kors.

Modellerne er standard i form og størrelse, og man skal holde sig til opskriften. Det færdigstrikkede sendes til en pakkecentral, hvor der laves hjælpepakker med standardindhold. Disse sendes derefter til flygtningelejre, børnehjem eller andre steder, hvor der er akut behov for hjælp til de mindste.
.
Der er ikke noget krav om at ting skal have en bestemt farve, der må gerne strikkes striber (for så kan man få brugt en masse garnrester), men man må ikke udsmykke med mønsterstrikning, påsyede blomster o. lign. Det er for at forhindre, at nogen børn får tøj som kan opleves finere end hvad andre børn har fået.

Jeg har i tidens løb fået en masse garn af Kammas private lager efter en kælderoprydning. Det har jeg brug til at strikke dels til mig selv, dels til vores fælles børnebørn. Men jeg har jo også et kæmpelager af andet garn, så jeg fik lov at gå med i nørklegruppen, så jeg kunne mindske lidt i lageret. Jeg fik 12 opskrifter, og nu har jeg strikke mindst ét eksemplar af hver opskrift. Her kommer en række billeder.

Tæppet er strikket af noget af Kammas vævegarn, læs her.

Af bunken med opskrifter kan jeg se, at 3 projekter er undgået kameraets søgelys: en halskrave, en bomuldstrøje og et par blebukser.

Det er umuligt at gøre rede for, hvilket garn der er brugt til hver enkelt ting, for det er jo plukket ud af mine 6 vasketøjskurve med garn.

Alt dette er foregået under en periode på ca. to år. Jeg starter nok på en ny omgang snart, for det er nemme små projekter, og det går til nogen, som virkelig behøver. En god fornemmelse.