Materialerne til alle mine tekstile projekter er for det meste indköbt i genbrugsbutikker. Jeg har et ret så stort lager af stof og garn i mit hobbyrum. Kvaliteten, störrelsen, mängden og farven afgör så, hvad det kan blive til. Nogen gange kommmer idéen för materialet (hvad kan jeg finde på lageret som passer til den her idé?), andre gange kommer materialet för idéen (hvad kan jeg mon lave af det her?). Og man kan i allerhöjeste grad sige, at det er lysten, som driver värket.



tirsdag den 16. december 2014

Hemmeligheder.

I disse tider kan man jo ikke altid afsløre, hvad der er på pindene. Men her er en før-jul glædelig begivenhed, idet en lille Ingeborg kom til verden i en nærstående familie i søndags. Hendes velkomstgave har ligget færdig et stykke tid i venten på at hun skulle dukke op.


Støvlerne er fra denne opskrift, fundet på Bundingens blog.


Boleroen er også et blog-fund. Jeg har strikket den før, se her.


Fine gamle perlemorsknapper fra loppis giver det sidste lille pif.
 Strikkefakta: garn Admiral fra Schoppelwolle, pinde nr 3.


Og så er der de tre nisse-søstre, som er syet af Ingborgs tip-oldemor for længe siden. De kaldes Sigrid, Karen og Johanne efter tipoldemor og hendes to søstre. Sigrid var en dygtig hjemmesyerske. Jeg har passet på nisserne i mange år, men nu er det på tide at de vender tilbage til deres retmæssige familie.  


Man skal ikke kikke en ærbar nisse under kjolen. Men gør man det alligevel afsløres et par meget tynde stråltrådsben og en laksefarvet, firkantet numse!


fredag den 7. november 2014

Fra mislykket til vellykket.

En gang for flere år siden strikkede jeg dette sjal til Thea


fra denne bog.


Jeg strikkede det rigelig langt. Det troede jeg var en fordel. Det var det ikke. Sjalet hang og slaskede langt ned ad ryggen og var slet ikke den varme omfavnelse, som det var tiltænkt. Det kom retur og har så ligget på en hylde lige siden.

Hvad gør man så? - der var trods alt investeret en del penge og megen arbejdskraft i projektet. Sjalet er strikket med Ullcentrums entrådede garn som er tyndt og "uldent", så tanken på at trævle op var helt uoverstigelig. Ved et nærmere eftersyn viste det sig, at sjalets bredde var præcis ½ Astrid-omkreds. Altså burde det kunne blive til en sweater. Frem med saksen! For-og bagstykke er to rektangler, af det resterende kunne der blive ærmer, som blev syet og klippet i facon. Ærmerne kunne kun blive 3/4-ærmer. Det passer mig fint, for jeg skubber alligevel altid mine ærmer op. Det sværeste var at fiske maskerne op og lukke alle kanterne af. Manchetterne kunne jeg forsigtigt trævle op og strikke en ribkant forneden.

Sådan blev den -


- og så meget blev der til overs!


Jeg er meget tilfreds med min "nye" sweater. Den er blød, let og klør ikke det mindste, den er allerede en hverdagsfavorit.

mandag den 3. november 2014

Snur på symaskinen igen.

Nu er der lukket og slukket i sommerhuset, og nu venter storbylivet i det næste halve års tid. Så var det på tide at få symaskinen i gang.
Vores pudebetræk var fuldstændig gennemslidte, men de tilhørende dynebetræk fejlede ikke noget, så der skulle sys nye pudebetræk.


På Røde Kors' genbrug havde  jeg købt to gamle såkaldte overlagner. I "gamle dage" lå man på underlagen og havde et overlagen imellem sig og overdynen. Overlagenets øverste del blev foldet ned over kanten af overdynen, og på ombukket var der ofte broderet fint.



Jeg placerede broderiet ret højt oppe på de nye hovedpudebetræk for at vi ikke skulle vågne med "roser på kind".


Faster Else havde ønsket sig flere indkøbsposer af den praktiske slags...


... med foer og invendig lomme til pung og andet, som ellers uvægerligt havner i bunden af posen.



Og til slut blev det til små etuier til vores forskellige buskort, så de er til at kende fra hinanden i en fart. 


Det er fint at kunne bruge selv de mindste stofstumper til noget.

onsdag den 15. oktober 2014

Mellemarbejder.

Mellemarbejde er et begreb jeg husker fra skolens håndarbejdstimer. Et ukompliceret stykke håndarbejde, som man kunne sidde og nørkle med, mens man ventede på hjælp fra lærerinden med det svære, som man var gået i stå med.
Det svære for mig er mine NEPs, som jeg strikker og strikker og strikker på, og det skrider da fremad. Men lidt mellemarbejde er det da blevet til, mest under transport til og fra sommerhuset.

Der trængte til påfyldning i karkludeskuffen. Jeg har fundet frem til, at 3 tråde af det tynde hør-vævegarn som jeg har på lageret, samt pinde nr 4 giver passende tykkelse til kluden. Perlestrik giver en fin, ujævn struktur, godt hvis der skal skrubbes lidt.


Hvis man vælger de tre tråde i samme farve, men i lidt forskellige nuancer, giver det et fint farvespil.


Der blev også tid til at strikke et par spiralsokker til en dreng, der bliver storebror en af de allernærmeste dage. Den kommende lillebror skal også have. 


En transportstrikning må jo have en eller anden form for emballage. Ud fra et etui jeg har set engang for længe siden fandt jeg på denne tingest.


Og hvordan virker den så? Jo, den er kun til at putte strikkepindene i, resten stikker udenfor.



Men så må man jo også have noget at putte hele strikketøjet i. Dette loppefund er meget praktisk - og meget sødt, synes jeg.


Det er sikkert en hel del år siden, at lille Göte Edvinsson sprang rundt i gymnastiksalen. Jeg forestiller mig, at han havde plastsokker på.


Nu hvor jeg er i gang med at præsentere ting at have ting i, kan jeg ikke lade være med at vise mit transportable syskrin, også et loppefund. Det er oprindeligt et pennalhus, også det har en hel del år bag sig. Låsen er i stykker, så jeg holder det lukket med to hår-elastikker. Per siger, at den ligner en lille skattekiste.


På låget en moralsk opfordring:


Det prøver jeg at efterleve - inden for rimelighedens grænser.

onsdag den 3. september 2014

Endnu en fødselsdagsgave med posten til Danmark.

Osvald fylder 6 år. Han er lige startet i børnehaveklassen (eller i nul-te, det må man gerne sige i Odder!). Han har fået sin gave på forskud, nemlig en skoletaske. Men fødselsdag uden en gave fra mormor at pakke op går jo ikke.
Heldigvis har han selv ønsket sig en strikke-ting. Nemlig et par halvvanter til erstatning for det grå par, som er blevet væk. Det ønske var let at opfylde.


Vi tegnede omridset af hans hånd på et papir, så nu ved jeg, at de passer. 


Gaven blev sendt i en konvolut med modtagerens billede på - så er der ingen tvivl om, hvem det er til.


søndag den 31. august 2014

Tablet-foderal.


Nej, her snakker vi ikke om medicin, men om tablet med tryk på første stavelse. Et nyt teknisk vidunder, som har været i vores husholdning siden engang midt i sommeren. Den fløjter og ringer uden at jeg helt forstår hvorfor, og jeg er først nu ved at lære den at kende. Tanken er, at den skal være en slags erstatning for computeren, når vi er i sommerhuset. Det skal nok blive godt engang.

Men en sådan tingest må jo have en blød emballage. Sidst vi var på lynvisit i Stockholm fik jeg snur på symaskinen, og af materialer fra lageret syede jeg et foderal.



Yderstoffet har jeg fået af Theas svigermor, efter at hun havde ryddet op i kælderen. Foret er en rest af det bløde fløjl, der blev til overs efter at jeg havde syet Hildes fødselsdagskjole. Mellemfor af noget polyestervat jeg havde liggende fra guderne må vide hvornår. Og så en strimmel velcro til lukketøj. Endnu en gang må jeg lovsynge mit lager, som gør det muligt at udføre en idé når den - og/eller et behov - melder sig.

mandag den 25. august 2014

En fødselsdagsgave med posten til Danmark

Et fint broderet armbånd er sendt til Thea, som fyldte år. Jeg broderer som regel ikke, men dette "kit" fra Hemslöjden i Skåne kunne jeg ikke stå for. 




Åh, så småt det var! 


Afslutningen blev med små perlemorsknapper fra knapskålen.


Så det var altså dette arbejde som jeg sad og nørklede med i stedet for at strikke på min "Rundstykke". 
Jeg har købt et "kit" mere med et bredere arnbånd, som skal være til mig selv. Og Per syntes at det var så fint, så han har bestilt ét, men meget smallere. Det kan jeg sy af materialet som blev tilovers fra Theas armbånd. Men først "Rundstykke" - måske!

onsdag den 20. august 2014

FO = sokker færdige.

Så er de stribede sokker færdige


De blev lidt mere stribede end det var tiltænkt.


Garnnøglet til strømpe nr. to var vist en mandagsmodel som var undsluppet kvalitetskontrollen.


Fy skam, Hjertegarn. Jeg kunne selvfølgelig levere tilbage til butikken og klage - men jeg har købt garnet i Danmark og kvitteringen er borte, så det er vist ikke umagen værd. Jeg beholder sokkerne selv, de går en fremtid i møde som sokker inden i mine vinterstøvler, så det går nok - varmeværdien er sikkert den samme. 

Og hvordan går det så med mine to NEPs ? - ikke særlig meget fremad, hvis jeg skal være ærlig. Jeg har snydt og fundet på noget andet at nørkle med. Fortsættelse følger i kommende indlæg.

fredag den 15. august 2014

Tålmodighed er en dyd ......

.... som jeg ikke besidder. Det går åbenbart i arv gennem generationer. Eller også er det bare fordi Hilde kun er et barn på snart 9 år. Forklaring følger:

Sidste år købte vi et korstingsbroderi til Hilde, da hun var på sommerferie hos os. Det gik rigtig godt med at lære teknikken. Finmotorikken var i orden.



Men Hilde blev selvfølgelig ikke færdig på den korte tid hun var hos os. Derhjemme var der så meget andet, der var sjovere, så da hun skulle på ferie i år tog vi broderiet med igen. Det blev heller ikke færdigt denne gang, så da hun skulle rejse hjem lagde jeg det til side, uden at hun opdagede det - eller savnede det, for den sags skyld!

Nu har jeg syet færdigt, monteret det som et pudebetræk og det bliver sendt med posten til hendes fødselsdag. Hendes mor har lovet at købe en pude til betrækket. Jeg håber at Hilde bliver glad og overrasket, når hun pakker sin gave op.


Seneste melding fra selve dagen: puden blev modtaget med stor begejstring. "Jeg bliver så glad hver gang jeg ser den!" - og så er mormor også glad.

torsdag den 7. august 2014

Annas fine kjole

Kan du sy en fin kjole til mig, jeg skal være "brudepige" til en venindes bryllup? - spurgte Anna, som er datter til en af Pers tidligere arbejdskammerater. Jo, det lød som en spændende opgave. Stoffet havde den kommende brud købt på en rejse til et land i østen (Kina, Thailand?), en hel rulle havde hun taget med hjem, så der var til de tre brudepiger. At forvandle stoffet til kjoler blev deres eget problem.

Først mødtes Anna og jeg i en stofforretning for at vælge mønster. Valget faldt på denne model. Der stod "Easy" bag på mønsterposen. Fint, tænkte jeg.


Så skulle jeg afgøre, hvor meget stof der skulle klippes af rullen. Stoffet var kun 75 cm bredt og med vævet mønster, så det skulle der også tages hensyn til. Hvordan finder man ud af det? To strimler bændel tapet fast på gulvet med 75 cm afstand måtte illudere stof, og så lagde jeg mønstret ud. Mellemrummene er fordi der skal klippes to dele af hver mønsterdel, stoffet ligger jo kun i ét lag. 4.5 m regnede jeg ud.


Så fik jeg stoffet og kunne begynde. Det var ikke helt så "Easy" som der stod på posen, og stoffet var så glat, at det skulle tøjles og tøjres med masser af nåle og ri-sting. Det tog længere tid end jeg havde beregnet, men det var sjovt og lærerigt. Stoffet slog præcis til, så der også kunne blive et slips og et pyntelommetørklæde til hendes mand.

Sådan her blev den 




- og så fin var Anna inden hun tog afsted til brylluppet.


Jeg er en erfaring rigere, og tænker med respekt på alle syersker, som slider og fremstiller fine kjoler rundt omkring i verden. Jeg gjorde jo kun det her for sjov.

fredag den 25. juli 2014

Sjove forkortelser.

I strikkeverdenen på nettet ser man tit sjove forkortelser, som  for eksempel WIP = Work In Progress, FO = Finished Object, UFO = UnFinished Object.

Jeg har fundet på en ny: NEP = Never Ending Project. Jeg har gang i to sådanne lige for tiden.

På foreningen Stickas danmarksrejse i maj 2013 købte jeg garn og opskrift hos Bente Geil. Hendes designs er meget specielle. Alting skal passe sammen, der plukkes masker op og sømme strikkes sammen, så når arbejdet er færdigt skal der bare hæftes et par ender.


Det betyder også, at man ikke har en chance for at justere størrelsen undervejs - man strikker som der står, og dermed basta! Garnet er tyndt-tyndt, trøjen er stor og det føles uoverstigeligt at blive færdig. For at tvinge mig selv til at fortsætte har jeg udstationeret strikketøjet i sommerhuset, og det er det eneste strikketøj som findes dér. Altså ingen mulighed for at knibe udenom, når strikkelystem melder sig.


I lejligheden i Stockholm har jeg også et større projekt liggende. Det er lige modsat af "Rundstykke", nemlig en trøje i 5 dele med lige kanter. Kan den ikke nå rundt, kan man altid strikke en knapbelægning til, og er den for kort (som jeg mistænker at den er) kan der strikkes en kant til forneden. Jeg vil have trekvart-ærmer, men det er jo også let at ordne.


Af Theas svigermor Kamma har  jeg fået en masse en-trådigt vævegarn i ren uld. Det bliver fint når man strikker med to tråde. Jeg har prøvet mig frem og skabt et mønster, som jeg kalder "diskret stribe". Striben er så diskret, at den ikke kan ses på billedet - men i virkeligheden ser det ganske elegant ud. Rødt er flot til sommerbrug, når man selv har fået lidt farve. Desværre bliver jeg nok ikke færdig, før vinterblegheden sætter ind.  

Når jeg er på rejse mellem de to NEPs har jeg en transportstrikning i tasken. Noget man kan strikke uden at tænke og tælle - lige nu et par sokker til mig selv af fint selv-stribende garn.


Jeg rapporterer, når jeg bliver færdig - hvis jeg da nogensinde bliver det. Jo, med sokkerne!